HandelsbyIndekset
Introduktion: HandelsbyIndekset
Indsigt, der kan styrke bymidterne
Handelslivet i bymidten er udfordret i de fleste danske byer – store såvel som små – i disse år. Det er svært at opretholde og skabe aktive og økonomisk bæredygtige bymidter. Stærke tendenser såsom e-handel og ændrede adfærds- og forbrugsmønstre påvirker efterspørgslen og dermed handelslivet. Selvom vi er bevidste om disse ændringer, mangler vi et præcist billede af, hvordan erhvervslivet i bymidterne faktisk udvikler sig. Og selvom alle byer er forskellige, har de det samme store behov for at kunne agere på et oplyst vidensgrundlag.
Danske byer har brug for data, der viser, hvordan bymidterne klarer sig, om de klarer sig godt nok eller burde kunne klare sig bedre og hvordan de bedste klarer sig.
For at imødekomme dette behov har Netsocietal udviklet HandelsbyIndekset – et nyt screeningsværktøj, der giver et omfattende overblik over erhvervsaktiviteten i danske bymidter. Med HandelsbyIndekset kan byer sammenlignes på tværs af lokationer og over tid. Det giver en unik indsigt i de faktorer, der skaber en stærk og levende bymidte.
For at skabe positiv forandring er det afgørende, at byerne har den rette viden. HandelsbyIndekset tilbyder netop dette.
Baggrund
Megatrends, der påvirker bymidterne
Danske bymidter er påvirket af flere stærke megatrends. Byer, der kender og bygger deres strategier og indsatser op i forhold til disse megatrends, har bedre mulighed for at forme deres egen udvikling i de kommende år:
By- og handelsliv udfordres af aldrende befolkning og befolkningstilbagegang i oplandet til mange byer. Samtidig skaber urbanisering og tilflytning til større byer nye dynamikker, der kan udnyttes til at styrke bymidten.
Byer skal tilbyde rum, der kan rumme både arbejde, fritid og socialt samvær. Multifunktionelle byrum gør det muligt at imødekomme moderne borgeres behov for fleksibilitet og høj livskvalitet.
Levende bymidter kræver et miks af sociale, kulturelle og kommercielle funktioner. Mødesteder og events er vigtige for at skabe samhørighed og tiltrække besøgende.
Borgere ønsker ren luft, grønne områder og nem adgang til bymidten. Byer skal balancere mobilitet og ro for at skabe attraktive rammer for alle.
Stigende fokus på biodiversitet og grønne løsninger præger byplanlægning. Grønne områder gør bymidten både miljømæssigt og æstetisk attraktiv.
Onlinehandel udfordrer fysiske butikker, der skal kunne tilbyde noget unikt. Bymidter skal derfor fokusere på oplevelser og fællesskaber for at forblive relevante.
Antallet af fysiske butikker falder, men de eksisterende bliver større og mere specialiserede. Dette kræver, at bymidterne tiltrækker detailhandel, der kan bidrage til byens unikke identitet.
Caféer, restauranter og andre tjenester overtager ofte tomme butikslokaler. Dette skaber nye muligheder for socialt samvær og variation i bymidten.
Shoppingcentre investerer i at blive steder for oplevelser og fællesskaber. Bymidter skal differentiere sig ved at tilbyde noget, der ikke findes i centrene.
Offentligt-private partnerskaber er nødvendige for at revitalisere bymidter. Samarbejde skaber fælles mål og en mere effektiv indsats.
Metode
Sådan virker HandelsbyIndekset
HandelsbyIndekset er en kvantitativ analyse af danske bymidter, der giver dybere indsigt i erhvervsudviklingen. Bymidterne defineres med udgangspunkt i kommuneplaners administrative bymidteafgrænsninger. Dataene er indsamlet via dataplatformen Tembi og bearbejdet af Netsocietal for kunne identificere de bymidter, der klarer sig bedst på udvalgte vigtige parametre.
HandelsIndekset beregner flere indikatorer for at give et nuanceret billede af bymidternes erhvervsliv. De vigtigste indikatorer omfatter:
- Antal virksomheder pr. 10.000 indbyggere
- Antal nyetablerede virksomheder inden for de seneste fem år pr. 10.000 indbyggere
- Variation i erhvervsaktiviteter
HandelsbyIndekset dækker for nuværende 47 midtbyer, som er udvalgt på baggrund af deres definerede detailhandelsområder og geografisk spredning. Byerne er inddelt i fire størrelseskategorier:
- Største byer: Over 70.000 indbyggere
- Store byer: 25.000 – 70.000 indbyggere
- Mellemstore byer: 15.000 – 25.000 indbyggere
- Små byer: 6.000 – 15.000 indbyggere
For at kunne give et omfattende overblik arbejder HandelsbyIndekset med følgende seks brancher, som defineret af Netsocietal og Tembi:
- Detailhandel
- Overnatning
- Restaurationsvirksomhed
- Kultur og sport
- Institutioner, social- og sundhedsmæssige funktioner
- Øvrige erhverv (fx service)
Hvem er med?
Byer, der indgår i HandelsbyIndekset
Grenaa |
Hobro |
Hundested |
Nakskov |
Ribe |
Ringkøbing |
Rødekro |
Sorø |
Struer |
Sæby |
Thisted |
Tønder |
Vejen |
Vordingborg |
Aabenraa |
Frederikshavn |
Frederikssund |
Hedehusene |
Hørsholm |
Kalundborg |
Middelfart |
Nyborg |
Nykøbing Falster |
Ringsted |
Skanderborg |
Skive |
Fredericia |
Helsingør |
Hjørring |
Holbæk |
Holstebro |
Horsens |
Kolding |
Køge |
Næstved |
Randers |
Roskilde |
Silkeborg |
Slagelse |
Svendborg |
Sønderborg |
Taastrup |
Vejle |
Aalborg |
Aahus |
Esbjerg |
Odense |
Resultater
Hvad har vi lært?
Netsocietal vil løbende offentliggøre nye resultater, der belyser udviklingen inden for forskellige bystørrelser og brancher for at skabe et endnu bedre grundlag for udviklingen af danske bymidter.
I den første analyse fokuserer vi på tre centrale faktorer for mellemstore og små byer:
- Antal erhvervsenheder – et mål for den overordnede erhvervsaktivitet i bymidterne.
- Detailhandel – hvor mange detailhandelsenheder der findes i forhold til indbyggertallet.
- Variation i detailhandel – et vigtigt parameter for at forstå bymidtens alsidighed og evne til at tiltrække kunder og skabe liv.
Denne tilgang giver ikke blot indsigt i, hvor mange butikker der findes i en bymidte, men også hvordan udbuddet er sammensat, hvilket er afgørende for en levende og attraktiv bymidte.
Resultaterne viser hvilke byer der står stærkest. Vi viser ikke hvilke byer der klarer sig mindre godt for det handler ikke om at pege fingre men om at vide hvilke byer der klarer sig bedst og hente inspiration derfra. Hvis nogle byer ønsker
at vide hvor de befinder sig på listen, kan dette oplyses.
De første resultater
HB Indekset for små byer
HandelsbyIndekset har analyseret erhvervsaktiviteten i små danske byer og har identificeret Ribe, Ringkøbing, Thisted, Tønder og Nakskov som de fem midtbyer, der rangerer højt på tværs af flere kategorier.
- Ribe udmærker sig som den stærkeste by med flest erhvervsenheder og detailhandelsenheder. Derudover har Ribe en høj detailhandelsvariation på 42% og ligger i top 3 inden for kultur- og sportsvirksomheder.
- Ringkøbing rangerer som nummer 2 i både det samlede antal erhvervsenheder og detailhandelsenheder.
- Thisted har en stærk bymidte med 110 erhvervsenheder per 10.000 indbygger, og hen højeste variation i detailhandlen (42%) samen med Ribe og flest kultur- og sportsvirksomheder pr. 10.000 indbyggere.
- Tønder placerer sig på tredjepladsen inden for detailhandelsenheder.
- Nakskov har en markant variation i detailhandlen og rangerer også i toppen inden for kultur- og sportsvirksomheder.
Resultaterne viser, hvilke små byer der har de stærkeste erhvervsmiljøer og mest alsidige detailhandelsudbud. Ribe og Thisted fremstår som de mest balancerede bymidter med stærke placeringer på tværs af flere kategorier, hvilket kan inspirere andre byer i deres strategiske byudvikling.
Små byer
Sektorer i bymidten
Tabellen viser fordelingen af erhvervsenheder med mindst én ansat på tværs af de forskellige sektorer.
Små byer
Yderligere indsigt
De første resultater
HB Indekset for mellemstore byer
For de mellemstore byer er Aabenraa, Nykøbing Falster, Frederikssund, Hørsholm og Kalundborg blandt de førende i erhvervsaktivitet og detailhandel.
- Aabenraa topper listen i kategorien erhvervsenheder. Aabenraa er nummer to for detailhandelsenheder og kultur- og sportsvirksomheder. Den har også en høj detailhandelsvariation.
- Nykøbing Falster rangerer som nummer et blandt antallet af erhvervsenheder, har det højeste antal detailhandelsenheder og topper også kategorien for kultur- og sportsvirksomheder.
- Frederikssund placerer sig som nummer tre blandt antallet af erhvervsenheder og detailhandelsenheder med en detailhandelsvariation på 47%.
- Hørsholm har den højeste detailhandelsvariation (55%), hvilket indikerer en stor diversitet i detailhandelen.
- Kalundborg markerer sig i kategorien for kultur- og sportsvirksomheder.
Resultaterne viser, at Aabenraa og Nykøbing Falster er stærke erhvervsbyer med høje erhvervsenhedsandele, mens Hørsholm har den mest varierede detailhandel. Disse byer har vigtige roller i deres respektive områder og kan fungere som eksempler for strategisk byudvikling.
Mellemstore byer
Sektorer i bymidten
Tabellen viser fordelingen af erhvervsenheder med mindst én ansat på tværs af de forskellige sektorer.
Mellemstore byer
Yderligere indsigt
Sammenligning
Antal erhvervsenheder i små og mellemstore byer
Grafikken viser antallet af erhvervsenheder per 10.000 indbyggere med mindst én ansat i små og mellemstore byer. Boksploten giver et visuelt overblik over medianen, spredningen og eventuelle outliers for de to bytyper.
Dette vister dataene
- Flere erhvervsenheder i små byer:
Små byer generelt har en højere tæthed af erhvervsenheder pr. 10.000 indbyggere sammenlignet med mellemstore byer. Medianen for små byer ligger markant højere, hvilket tyder på, at erhvervslivet spiller en vigtig rolle i de mindre bysamfund.
- Større variation i små byer:
Der ses en større spredning i dataene for små byer, hvilket indikerer betydelige forskelle i erhvervstætheden mellem de forskellige små byer. Nogle byer har relativt få erhvervsenheder, mens andre har en meget høj koncentration.
- Outliers i begge grupper:
Både små og mellemstore byer har outliers, hvilket antyder, at enkelte byer adskiller sig markant fra gennemsnittet. Især i mellemstore byer ses byer med en erhvervstæthed, der ligger langt over det typiske niveau. Den højere erhvervstæthed i mellemstore byer er i høj grad drevet af en større andel virksomheder i kategorien “øvrige erhverv”, som omfatter bl.a. forskellige servicefunktioner.
Want to learn more?
If your are interested in learning more about cities and the trade city index, we’d love to hear from you.
De første resultater
HB Indekset for store byer
HandelsbyIndekset har identificeret fem store handelsbyer; Svendborg, Holbæk, Køge og Silkeborg, som skiller sig ud på tværs af erhvervskategorier:
- Svendborg topper indekset med 108 erhvervsenheder pr. 10.000 indbyggere. Byens blomstrende kulturliv afspejles i, at den har flest erhvervsenheder inden for kultur og sport. Derudover indtager Svendborg en tredjeplads, når det gælder antal detailhandelsenheder.
- Holbæk ligger på en solid andenplads i indekset for det samlede antal erhvervsenheder på tværs af brancher og fører også på antal detailhandelsenheder. Byen placerer sig desuden på en tredjeplads i kategorien kultur og sport.
- Køge har en aktiv bymidte med hele 85 erhvervsenheder pr. 10.000 indbyggere, hvilket placerer byen på en tredjeplads blandt de store byer i kategorien for erhvervsenheder i bymidten.
- Silkeborg har tredje flest antal detailhandelsenheder og den største variation (73 %), hvilket sikrer et bredt butiksudvalg i bymidten.
Resultaterne af målingerne blandt de store byer viser således, at især Svendborg og Holbæk har stærke og dynamiske bymidter med et stort antal erhvervsenheder, mens Silkeborg skiller sig ud med et alsidigt og omfattende detailhandelsudbud i bymidten. De tre byer spiller dermed alle en central rolle i deres respektive områder og kan fungere som inspiration for udvikling i andre bymidter.
Store byer
Sektorer i bymidten
Tabellen viser fordelingen af erhvervsenheder med mindst én ansat på tværs af forskellige sektorer.
Store byer
Yderligere indsigt
Forskellene byerne imellem er større indenfor restaurationsbranchen, hvor Holbæk har 5 procentpoint højere andel af restauranter end Køge, der har den laveste andel i kategorien. Forskelle på tværs af byerne ses også i sektoren for social- og sundhedsvirksomheder, hvor forskellen mellem den by med den højeste andel (Svendborg) og den laveste (Holbæk) er 4 procentpoint.
Et interessant fund er desuden, at de fleste af de bedst præsterende byer har en lige så stor eller større andel af virksomheder inden for social og sundhed sammenlignet med restauration – med én undtagelse. Holbæk skiller sig ud ved at have en markant højere andel af restaurationsvirksomheder end social- og sundhedsvirksomheder i bymidten.
Et fællestræk for byerne er den høje andel af øvrige erhverv, såsom servicevirksomheder, som udgør den dominerende sektor med en gennemsnitlig andel på 49% blandt de store byer.
Samlet set viser dataene, at Silkeborg og Vejle har stærke detailhandelsprofiler, mens Svendborg skiller sig ud med en bredere erhvervsstruktur, der kombinerer handel, kultur og restauration. Holbæk adskiller sig ved at have en særlig stærk restaurationsbranche, mens øvrige erhverv udgør den største sektor i alle byerne.Blandt de bedst præsterende store byer udgør detailhandlen i gennemsnit ca. 25 % af erhvervsenhederne. Til sammenligning er andelen af virksomheder inden for kultur og sport væsentligt lavere, mellem 1 % og 3 %, hvor Svendborg har den højeste andel.
De første resultater
HB Indekset for største byer
Vi præsenterer de bedst præsterende bymidter i hver kategori blandt de største byer i HandelsbyIndekset:
- Aalborg skiller sig ud som den stærkeste by med flest erhvervsenheder i bymidten pr. 10.000 indbyggere, med et antal på 78.
- Esbjerg indtager førstepladsen, når fokus alene er på detailhandel. Byen har 15 erhvervsenheder pr. 10.000 indbyggere, hvilket placerer den øverst i denne kategori.
- Aarhus fører ikke på antal, men udmærker sig ved at have den højeste variation indenfor detailhandel. Hele 91 % af de detailhandelskategorier, der indgår i HandelsbyIndekset, er repræsenteret i byen.
Disse resultater viser, at mens Aalborg har den mest erhvervsaktive bymidte generelt, er Esbjerg førende inden for detailhandel, og Aarhus tilbyder den største diversitet i handelsmuligheder. Dette viser at forskellige byer har unikke styrkepositioner i forhold til deres handelsliv.
Største byer
Sektorer i bymidten
Tabellen viser fordelingen af erhvervsenheder med mindst én ansat på tværs af forskellige sektorer. Byerne har en lignende fordeling i sektorerne overnatning, restauration og kultur og sport, med en afvigelse på maksimalt 2 procentpoint.
Derimod er der en stor forskel i andelen af detailhandel. Esbjerg, som også blev fremhævet for antallet af detailenheder, har den højeste andel af detailenheder (28%) blandt de bedst præsterende byer. Dette er 13 procentpoint (eller 87%) højere end Aarhus, der placerer sig lavest i denne kategori.
Forskellen mellem byerne er større i sektoren for social- og sundhed, hvor byen med den største andel i kategorien (Aalborg) har 5 procentpoint højere andel sammenlignet med den by med den laveste andel (Esbjerg).
En markant forskel ses også i de øvrige erhverv, såsom service. Aarhus har en højere andel på 59%, mens Esbjerg har 49%, hvilket giver en forskel på 10 procentpoint (eller 20.4%).
Samlet set viser tabellen, at Esbjerg har en markant stærkere detailhandelsprofil, mens Aarhus har den højeste andel af serviceorienterede erhverv. Aalborg skiller sig ud med en større andel af virksomheder inden for social og sundhed.
Største byer
Yderligere indsigt
Sammenligning
Antal erhvervsenheder i store og største byer
Grafikken viser antallet af erhvervsenheder per 10.000 indbyggere med mindst én ansat i små og mellemstore byer. Boksploten giver et visuelt overblik over medianen, spredningen og eventuelle outliers for de to bytyper.
Dette vister dataene
- Flere erhvervsenheder i store byer, især i detailhandlen
Store byer har et højere antal erhvervsenheder pr. 10.000 indbyggere sammenlignet med største byer. Således at medianen for store byer ligger relativt højere. Forskellen bliver større, når der fokuseres på antal detailhandelsenheder pr. 10.000 indbyggere. Her ligger medianen for store byer markant højere end største byer. Dette tyder på, at erhvervslivet, især indenfor detail, spiller en central rolle for store byer. - Større variation i store byer
Spredning i dataene er større for de store byer. Det indikerer væsentlige forskelle i erhvervstætheden mellem de forskellige store byer. Med andre ord har nogle byer relativt få erhvervsenheder, mens andre har en meget høj koncentration.
Store byer har en højere erhvervstæthed end de største byer, både generelt og inden for detailhandel. Detailhandelssektoren spiller en større rolle i de store byer, hvor nogle få bymidter har en meget høj koncentration af butikker, mens andre ligner de største byer mere. De største byer har derimod en mere stabil erhvervsstruktur med lavere detailhandelskoncentration.